Af: Nicolai Busekist
|
19/08/2024 09:21
Mest læste i dag
Newcastle har forsøgt at hente Crystal Palaces Marc Guehi i flere uger uden held, da flere bud er blevet afvist. Klubben har derfor set på alternative mål og overvejer nu helt at trække sig fra Guehi-aftalen.
Toulouses Logan Costa er blevet kædet sammen med Newcastle, og Joachim Andersen er også på deres radar. Og nu viser det sig, at endnu en dansk spiller også er blevet sat i forbindelse med Newcastle.
Den engelske klub holder nu et tæt øje med Barcelona-midterforsvarer Andreas Christensen, ifølge det spanske medie Mundo Deportivo. Newcastle overvejer alternativer til Guehi og har tilføjet den tidligere Chelsea-forsvarer til deres liste.
Barca er tilbageholdende med at sælge Christensen, men vil overveje et bud, hvis det er for godt til at afslå. En pris på 450 millioner kroner er blevet nævnt, hvilket ikke er helt utænkeligt for Newcastle, der har penge på bogen.
Desuden har de afgivet et bud på 525 millioner kroner på Guehi, hvilket også vidner om, at de er klar til at investere en stor sum penge i en ny forsvarer. Om det ender med at blive Christensen, er naturligvis for tidligt at begynde at spå om på nuværende tidspunkt.
Den danske landsholdsspiller kom til Camp Nou for to somre siden på en fri transfer, hvorfor ethvert kommende salg vil repræsentere en betydelig fortjeneste for den spanske klub. Netop dette har været medvirkende til, at de skulle være åbne for et salg.
AC siges dog at være glad i den spanske klub. Det kan gøre det svært for Newcastle at lokke ham til Premier League. Er de klar til at tilbyde ham en lukrativ kontrakt, kan det måske hjælpe dem i deres forsøg på at hente ham.
Fodbold
Tennis