Thomas Delaney indrømmer: "Det var dumt"

Af: Nicolai Busekist

|

25/09/2024 08:20

Fodbold
Foto: Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images
Foto: Juan Manuel Serrano Arce/Getty Images
Den danske FCK-spiller har selv indrømmet, at det ikke var den bedste beslutning, han endte med at træffe.

Mest læste i dag

Der bør ikke herske tvivl om, at Thomas Delaney er kendt for at være en meget verbal fodboldspiller. Han har alle været åben for at give dommeren klar besked om, hvad han mener, der er det rette eller det forkerte.

Mandag aften var han på banen i opgøret mellem FC København og AaB. Her var han heller ikke ligefrem tilbageholdende i forhold til at give klar besked til kampens dommer om, at der var blevet begået en fejl.

I anden halvleg vurderede dommer Mikkel Redder, at Delaney havde haft hånd på bolden. Det var den danske midtbanespiller dog ikke bleg for at slå fast, at han slet ikke var enig med ham i.

Det resulterede i, at han brokkede sig i et omfang, der gjorde, at Redder til sidst valgte at trække et gult kort op af lommen. Efter kampen udtalte Delaney, at han godt var klar over, at det ikke var en smart beslutning at brokke sig på den måde.

"Jeg sagde til dommeren, at jeg ikke forstod, hvordan han kan se, der var hånd. Og så blev jeg sur og tabte hovedet. Det var lidt dumt. Jeg synes i hvert fald ikke, at der var hånd," sagde Delaney til TV 2 Sport.

Ikke nok med det, så havde han også fat i både en linjedommer og en fjerdedommer. Der er derfor meget, der tyder på, at det har været vigtigt for Delaney at forklare sig til dommerne.

"Jeg bad dem bare om at hjælpe ham, hvis der var problemer. Det sker nogle gange. Jeg skulle lige passe på. Jeg har engang klappet ad dommeren, hvor jeg havde gult, og så fik jeg rødt. Der måtte jeg lige bide mig selv i tungen," lød det også fra FCK-stjernen.