FC Midtjylland fik en fremragende start på på Superliga-sæsonen, hvor de formåede ikke at undgå nederlag i de første 10 kampe.
Derefter gik det så galt.
Thomas Thomasbergs tropper tabte to kampe i træk til hhv. Brøndby og Sønderjyske, men i weekenden kom de på sejrkurs igen, da de slog AGF 2-0.
Sådan skriver Bold.dk.
Thomas Thomasberg kaster nu lys over, at man konstant skal holde sig til ilden som tophold, og at der ikke er plads til store udsving:
"Vi brugte ti runder på at komme frem til et virkelig godt udgangspunkt, og så brugte vi to runder på lidt at smide. Sådan er det at være i toppen. Når du ikke får point i to runder, så haler de andre ind. Det er den mulighed, de andre får, og det er derfor, det er dejligt at være tilbage på sejrssporet," siger han.
Udelukker ikke guld til AGF
AGF, der før Midtjylland-kampen ikke havde tabt siden anden runde, er ifølge Thomasberg en reel konkurrent til guldet.
Da han bliver spurgt ind til, om AGF kan gå hele vejen svarer han følgende:
"Så lang tid de ligger, som de gør. AGF har et godt hold, som er svære at spille mod, og som, jeg synes, har lagt på i forhold til sidste sæson. Så det var vigtigt, vi fik tre point, og de ikke fik nogen."