Tør omgang: Saudi-Arabien tager kontroversielt beslutning om VM
Af: Marcus Dam
|
17/12/2024 18:57
Mest læste i dag
FIFA og Saudi-Arabien har de seneste år styrket deres samarbejde, men nye detaljer om turneringen har fået både fans og eksperter til at løfte øjenbrynene.
Det skriver The Guardian.
Forbud skaber opsigt
Mens fans over hele verden forbinder VM med fest og fodboldglæde, vil tilskueroplevelsen i Saudi-Arabien adskille sig markant fra tidligere slutrunder.
Ifølge kilder tæt på FIFA bliver rammerne for turneringen præget af landets strenge regler og konservative kultur.
Situationen minder om det seneste VM i Qatar, hvor alkohol i sidste øjeblik blev forbudt på stadioner, hvilket kostede FIFA millioner i kompensation til sponsorer.
Den her gang er forbundet dog bedre forberedt og har valgt ikke at presse Saudi-Arabiens regering til at lempe deres regler.
Et tørt VM i 2034
Saudi-Arabiens regler om alkohol går tilbage til 1952, hvor det blev forbudt at sælge og indtage alkohol i landet.
Den lovgivning står stadig fast, og det betyder, at fodboldfans ikke vil kunne nyde alkoholiske drikke på stadioner under VM i 2034.
Mens FIFA endnu ikke har kommenteret det offentligt, er det bekræftet, at alkohol ikke bliver en del af stadionoplevelsen.
Fan-zoner og hoteller er stadig en gråzone, hvor der stadig er usikkerhed om, hvordan rammerne bliver for de tilrejsende fans.
Saudi-Arabiens beslutning er ikke uventet, da landet længe har haft et konservativt forhold til alkohol.
FIFA har samtidig styrket sine økonomiske bånd til nationen gennem massive sponsoraftaler med blandt andet oliegiganten Aramco og investeringer i tv-rettigheder.
For fans og sponsorer kan beslutningen dog skabe udfordringer og debat, særligt i en sport, hvor kommercielle interesser spiller en enorm rolle
Spørgsmålet er nu, om FIFA kan håndtere fanoplevelsen og sikre, at VM i 2034 stadig bliver en fest trods de kontroversielle rammer.