Mest læste i dag
FC København er igen i søgelyset, og denne gang skyldes det deres fans' brug af pyroteknik under sidste uges kamp mod AGF.
I går kunne Fodboldens Disciplinærinstans meddele, at løverne fra København får en bøde som følge af at have tændt seks romerlys på tribunerne. Og den bøde er ikke for sjov.
Det skriver Ekstra Bladet.
"Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at det i F.C. Københavns tilfælde er den 20. indberetning instansen sanktionerer indenfor de seneste 12 måneder i relation til overtrædelse af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion, der kan tilregnes F.C. København", skriver instansen og fortsætter:
"Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af det foreliggende tilfælde, og har på den baggrund fastsat sanktionen til en samlet bøde på 65.000 kroner."
Udover den store bøde på svimlende 65.000 kroner, så er der også andre ting, som trykker hovedstadsklubben i øjeblikket.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Roony Bardghji, klubbens unge talent, er blevet ramt af en alvorlig knæskade.
Den 18-årige kantspiller, der har imponeret i både den hjemlige liga og på den internationale scene, står nu over for en lang genoptræningsperiode på mellem ni og tolv måneder.
Roony måtte udgå af en træningssession torsdag, og efterfølgende undersøgelser har bekræftet, at skaden vil kræve en omfattende pause fra fodboldbanerne.
Mens alt dette står på, kæmper FCK for at vinde det danske mesterskab. Lige nu ligger de nummer tre i Superligaen og har 4 point op til Brøndby, som indtager førstepladsen.
Fodbold
Tennis