Patrick Dorgus skifte til Manchester United ser ud til at blive forsinket.
Lige nu læser andre
Den danske back skulle efter planen have gennemgået lægetjek torsdag, men det er nu blevet udskudt.
Lægetjek rykkes til weekenden
Ifølge Fabrizio Romano må den 20-årige Lecce-spiller vente lidt længere, inden han officielt kan kalde sig Manchester United-spiller:
“Dorgu skulle have været til lægetjek torsdag, men nu forventes det først at ske i løbet af weekenden,” skriver transferjournalisten.
Læs også
Årsagen til forsinkelsen er angiveligt papirarbejde, der endnu ikke er gået i orden.
Ingen problemer med skiftet
Selvom processen trækker ud, skulle der ikke være nogen forhindringer for, at handlen bliver gennemført.
Romano understreger, at der ikke er opstået komplikationer, og at parterne fortsat er enige om en transfer, der løber op i omkring 260 millioner kroner.
Dorgu har hidtil spillet 57 kampe og scoret fem mål for Lecce i Serie A.
Nu ser han ud til at tage næste skridt i karrieren, men må altså vente lidt endnu på at få skiftet på plads.