Formel 1 ændrer reglerne efter kontroversielt løb

16/03/2022 15:43

|

Nicolai Busekist

Foto: Irwen Song ATPImages/Getty Images

Mest læste i dag

Efter sidste sæsons skandaleløb i Abu Dhabi, har FIA nu besluttet at lave om på reglerne.

FIA har lavet en finjustering af safety car-reglerne for at undgå en gentagelse af den kontrovers, der brød ud efter sidste års titelafgørende løb i Abu Dhabi, hvor Max Verstappen tog titlen for næsen af Lewis Hamilton. 

Løbsdirektør Michael Masi, der blev fyret i sidste måned, ændrede proceduren på de afgørende omgange, der gjorde det muligt for Red Bulls Max Verstappen at passere Mercedes' Lewis Hamilton og tage titlen.

FIA har ifølge ESPN nu klart meldt ud hvad proceduren er ved safetys cars og biler, der i den forbindelse er en omgang bagud.

FIA har ​​præciseret i en ny udgave af reglerne for Formel 1, at alle biler, der er en omgang bagud skal tilbage i feltet, før en genstart af løbet påbegyndes.

Michael Masi lod nemlig kun de biler mellem Verstappen og Hamilton kører tilbage i feltet. Det gjorde, at der lige præcis var plads til en sidste omgang med racerløb. 

Her kørte Max Verstappen nemt forbi Lewis Hamilton, eftersom han havde meget nyere dæk på sin racer.

Michael Masi er siden blevet afløst af Niels Niels Wittich og Eduardo Freitas, der nu skal deles om posten som løbsdirektør. Det skal hjælpe på, at der ikke bliver truffet en enstemmig beslutning, der kan udløse en lignende situation.