Det skulle nu angiveligt være på plads, at han igen kommer til at køre Formel 1 i denne sæson.
Mercedes melder nu ud, at de næsten er sikre på, at Lewis Hamilton vender tilbage til holdet og Formel 1.
Efter 56 dage i tavshed på de sociale medier, gik Hamilton i går på de sociale medier for at fortælle, at han nu var tilbage og klar igen.
Ifølge Express har Mercedes været på Twitter, og har delt Hamiltons opslag med små håbefulde emojis til følge.
Og ikke længe efter skrev de så et svar til Hamilton, der lød som om, at det i den grad var rigtigt, at han var tilbage.
Dog er det ikke fuldt ud bekræftet, at han kører Formel 1 i den kommende sæson. Det forventes dog, at der kommer en afklaring, når FIA kommer med en konklusion fra undersøgelse af løbet i Abu Dhabi.
Løbet i Abu Dhabi betød nemlig, at Hamilton ikke vandt sit ottende verdensmesterskab. Det var blandt andet en dramatisk safety car, der gav Max Verstappen sit første verdensmesterskab i stedet for.
Siden da har der været tavshed omkring Lewis Hamiltons fremtid fra både hans og Mercedes' side. Men nu skulle der angiveligt være styr på det.
Hvis Hamilton kommer tilbage, skal han i denne sæson danne par med den unge kører George Russell, der skal forsøge at hjælpe med det ottende verdensmesterskab.