Formel 1 indfører ny regel: Får kritik af Charles Leclerc

19/03/2023 07:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Jared C. Tilton/Getty Images

Mest læste i dag

Formel 1 indførte en ny regel forud for løbet i Bahrain, og ikke alle er tilfredse med den. En af dem, der ikke er dette, er Charles Leclerc.

Det har i mange år været rutine, at kørere, holdmedlemmer og journalister går en runde på banen forud for et løb i Formel 1. Dette er blevet kendt som et 'Track Walk'.

Til trods for navnet, er det dog langt fra alle, der rent faktisk går rundt på banen. I mange tilfælde bliver der nemlig brugt både cykler og løbehjul.

Det vil dog ikke længere muligt, da det er blevet besluttet, at det skal være forbudt at gøre andet, end at gå rundt på banen.

Det fremgår ifølge The Sun af et brev, der er blevet sendt ud til alle hold forud for løbet i Bahrain, som var det først løb i denne sæson.

"For at præcisere og undgå fremtidige misforståelser er brugen af ethvert transportmiddel (cykler, el-cykler, løbehjul, el-løbehjul osv.) forbudt i tidsvinduet angivet som 'Team Track Walks' på tidsplanen," lyder det.

"Ingen undtagelser vil blive tilladt. Denne beslutning er blevet aftalt med FIA."

Ikke alle kørere er tilfredse med, at denne regel er blevet indført. En af dem, der ikke er det, er Ferrari-stjernen Charles Leclerc, der har gjort det klart, at han ikke vil deltages i 'Track Walks' fremover.

"Jeg gik ikke rundt," sagde han til Autosport.

"Og da jeg tror, at de lige har udsendt en ny regel, hvor vi ikke kan komme rundt på banen med en cykel, kommer I nok ikke til at se mig på banen igen. Jeg vil bare se videoerne.