Af: Jesper Bengtson
|
01/05/2024 12:04
Mest læste i dag
Adrian Newey, som er teknisk direktør i Red Bull, stopper hos teamet efter 2024-sæsonen, lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at den 65-årige brite har haft en stor aktie i Max Verstappen store succes i de seneste år. Sådan skriver Ekstra Bladet.
"Red Bull-bilen er designet af deres tekniske direktør, Adrian Newey, som nok er den mest anerkendte inden for det felt i Formel 1-verdenen", siger Formel 1-ekspert på Viaplay John Nielsen og fortsætter:
"Specielt inden for aerodynamisk udvikling, som er det koncept, de nye biler er udviklet efter, der har han tidligere vist sig rigtig dygtig. Så de har bygget en bil, som bare er bedre end de andres."
På det seneste har der været flere rygter omkring, at Verstappen og Mercedes forhandler, og Neweys afgang kunne meget vel bane vejen for, at det skifte bliver en realitet.
Mediet GP Fans skriver, at der efter løbet i Miami er planlagt et møde mellem Verstappen og flere prominente Mercedes-profiler, herunder Toto Wolff og Ola Källenius.
Her skal de to parter forsøge at nå til enighed omkring en aftale.
For at skiftet kan blive en realitet, vil Verstappen have både Newey og Helmut Marko med sig, og derfor kunne Neweys pludselig afgang godt tyde på, at noget er under opsejling.
Det er ikke længe siden, at det lød komplet urealistisk, at Verstappen skulle skifte til Mercedes, men nu ser det ud til, at puslespillet kan gå op.
Fodbold
Tennis