Kris Isaksen
Fra drømmeprojekt til mareridt på rekordtid.
Da Aston Martin præsenterede sin 2026-bil under vinterens test, vakte den opsigt. Den midlertidige, sorte bemaling gav bilen et næsten truende udtryk, og i pitten blev der hvisket om Adrian Neweys første reelle aftryk på holdets fremtid.
Designet skilte sig markant ud fra konkurrenternes, præcis som man kunne forvente af Formel 1’s mest berømte konstruktør.
Forventningerne fik dog hurtigt et skud for boven. Allerede på første testdag opstod der problemer, og bilen gennemførte blot fire omgange, før den måtte trille tilbage i pitten.
Siden har billedet været det samme. Aston Martin sluttede testen i Bahrain som feltets langsomste hold og med færrest kørte kilometer.
Pålideligheden har været et gennemgående problem, og når bilen endelig har været på banen, har den fremstået vanskelig og ubalanceret.
Det store projekt 2026
På papiret lignede Aston Martin en kommende magtfaktor. Lawrence Stroll havde investeret massivt i en ny fabrik, egen vindtunnel og avanceret simulator.
Honda var hentet ind som fabrikspartner, og Fernando Alonso skulle levere erfaring og rå fart i cockpittet. Ansættelsen af Newey i 2024 blev betragtet som den sidste, afgørende brik.
Virkeligheden er mere kompleks. Newey tiltrådte først for alvor i marts, mens udviklingen af 2026-bilerne havde været i gang længe.
De overordnede rammer for de nye regler var kendt i god tid, og rivalerne havde arbejdet målrettet frem mod regelændringerne. Ifølge paddock-rygter ønskede Newey omfattende ændringer ved sin ankomst, hvilket i praksis har efterladt projektet flere måneder bagud.
Samtidig har holdet oplevet betydelige udskiftninger i ledelsen. Stabilitet er en forudsætning for succes i Formel 1, og netop stabilitet har været en mangelvare i Silverstone.
Hondas udfordringer
Motorpartnerskabet med Honda skulle være et strategisk gennembrud. Historikken giver dog anledning til bekymring.
Da Honda vendte tilbage med McLaren i 2015, var projektet præget af manglende ydeevne og svigtende driftssikkerhed. Nutidens situation vækker ubehagelige paralleller.
Honda trak sig officielt fra Formel 1 efter 2021-sæsonen og annoncerede siden sit nye samarbejde med Aston Martin.
I mellemtiden blev organisationen omstruktureret, og det har kostet tid. Red Bull har ganske vist også opbygget sin egen motorafdeling fra bunden, men fremstår bedre forberedt.
Hvorfor Honda aktuelt kæmper så markant, står uklart.
Det skriver bbc.com.
Alonso mellem håb og realisme
For Fernando Alonso repræsenterede projektet en sidste, reel mulighed for at kæmpe med om sejre.
Spanieren præsterer fortsat på højt niveau trods sine 44 år, og kombinationen af Newey og Honda kunne på papiret have bragt ham tilbage i front.
I stedet står han over for endnu en genopbygningsfase. Alonso fastholder offentligt sin optimisme og insisterer på, at problemerne kan løses.
Formel 1’s historie viser imidlertid, at forsinkelser i udviklingen kan være svære at indhente.
Aston Martin har ressourcerne og navnene til succes. Spørgsmålet er, om de har tiden.
