Formel 1-rygterne svirrer: Her kan Kevin Magnussen potentielt ende

Af: Jesper Bengtson

|

02/08/2024 15:59

Formel 1
Foto: Michael Potts/BSR Agency/Getty Images
Det er endnu ikke fastlagt, om Kevin Magnussen skal køre Formel 1 i næste sæson

Mest læste i dag

Hvis Kevin Magnussen vil køre Formel 1 i næste sæson, skal han til at finde sig et nyt hjem.

Det er ikke gået nogens næse forbi, at han ikke er en del af planerne hos Haas, som han ellers har kørt for i flere år.

Også Nico Hülkenberg forlader det amerikanske hold ved udgangen af denne sæson, da han har underskrevet en kontrakt med Sauber, som i 2026 overtages af Audi.

De to nye ansigter, som skal repræsentere Haas i 2025-sæsonen er Esteban Ocon og Oliver Bearman.

Holdet skriver i et opslag på det sociale medie X, at Ocon har underskrevet en 'flereårig' kontrakt med holdet, som han derfor skal køre for fra næste sæson.

Ocon er en del mere erfaren end sin nye holdkammerat, da han har kørt næsten 150 løb i Formel 1.

Han har kørt for Alpine siden 2020, men inden da havde han to år hos Force India/Racing Point-holdet. Han fik sin debut i Formel 1 i 2016, hvor han blev en del af Manor-holdet. 

Men hvad skal der dog blive af Magnussen?

I bunden af artiklen finder du et vildt bud på, hvor danskeren kan ende.

En mulig genforening

En bruger på sociale medier har påpeget muligheden for, at Sauber, som bliver til Audi i 2026, nu har mulighed for at skrive kontrakt med Magnussen og dermed genforene ham med Hülkenberg på et andet hold.

Selvom opslaget antageligt er lavet i sjov, så har det alligevel sparket gang i nogle rygter. Magnussen har nemlig selv har pustet lidt til ilden.

Profilen F1Troll delte på Instagram nogle photoshoppede billeder af Hülkenberg og Magnussen i de nuværende lysegrønne Sauber-dragter, og det fangede danskerens opmærksomhed.

Han 'likede' nemlig opslaget, hvilket vidner om, at han i hvert fald ikke selv er lukket for, at det kunne blive en realitet.

Overvejer andre muligheder

For små to uger siden udtalte Magnussen sig om afslutningen af sin tid hos Haas og sagde, at han fuldt ud evaluerer de muligheder, der er tilgængelige for ham.

Her gjorde han det også klart, at det ikke kun er Formel 1, der er med i hans overvejelser for fremtiden.

"Jeg kender mange mennesker udenfor. Så hvornår går du ind i boksen med 'Nu udforsker jeg'. Det er som... Bare at tale med folk," lød det fra danskeren, der kørte i IMSA og IndyCar under sin pause fra Formel 1 i 2021.

"Jeg er i kontakt med alle. Jeg har været det, selv når jeg vidste, jeg havde en kontrakt i Formel 1 det næste år. Jeg taler stadig med folk.

"Jeg taler selvfølgelig med folk, men det er ikke som om, jeg er i kontraktforhandlinger med nogen eller noget lignende. Jeg kender til, hvordan situationen er, og nogle af de interessante steder uden for F1, hvis jeg har brug for at komme videre."

Mercedes?

I et efterhånden ældre indslag på Viaplay fortæller Luna Christofi, at Kevin Magnussen er i dialog med andre Formel 1-hold for at sikre sig en plads i næste sæsons line-up.

"Han ved jo godt, at det ikke står sikkert skrevet, at han kan blive hos Haas. Han har selvfølgelig også talt med andre teams. Det er man simpelthen nødt til at gøre", siger hun.

Mens Luna Christofi ikke kommer med noget bud på, hvor Magnussen kan ende, så holder det indiske Formel 1-magasin, CHEQUERED FLAG, sig ikke tilbage.

I et opslag på X opfordrer de nemlig Mercedes til at hente danskeren i stedet for at bringe Kimi Antonelli ind.

Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.