Af: Jesper Bengtson
|
01/06/2024 20:05
Mest læste i dag
Den tidligere teamchef for Kevin Magnussen og Haas F1, Günther Steiner, sætter nu ord på Haas mulige fremtid i Formel 1, efter det er kommet frem, at holdejeren Gene Haas har valgt at trække stikket på Haas deltagelse i NASCAR ved udgangen af 2024.
Denne beslutning rejser spørgsmål om mulige konsekvenser for Haas' F1-team.
Gene Haas har selv har afvist, at NASCAR-exiten vil påvirke deres F1-team. Ifølge en talsmand er det "business as usual" for Haas F1, med Gene Haas fortsat fuldt engageret.
Günther Steiner der blev fyret efter 2023 og som ikke forlod teamet på god fod med Gene Haas, er blevet spurgt ind til, om det kan få konsekvenser for holdets fremtid.
Det skete i podcasten 'The Red Flag' og som altid fyrede Günther Steiner en komisk kommentar af, inden det blev alvor.
"Fulgte du ikke med i nyhederne? Jeg er ikke længere en del af holdet," lød det morsomt fra den tidligere teamchef, der understreger, at han derfor ikke ved det, men han kommer alligevel med et bud.
Günther Steiner mener nemlig, at det måske kan blive en fordel for Formel 1-holdet, da det alt andet lige vil frigive nogle penge, som måske ender i Haas F1. Det er dog ren og skær spekulation fra Günther Steiners side, og det kan også ende med en helt anden model, at Haas helt trækker sig fra Formel 1, hvilket vil åbne døren for Andretti-Cadillac, der er blevet rygtet på vej til Formel 1.
Skal man tro Günther Steiner, så kører Haas dog også Formel 1 i næste sæson, så hvis der stadig er tiltro til Kevin Magnussen i Haas, skal han ikke frygte for, at holdet forlader sporten.
Fodbold
Tennis