Af: Nicolai Busekist
|
17/03/2024 10:05
Mest læste i dag
Red Bull har været centrum for en del drama på det seneste, og det hele udspringer af, at teamchef Christian Horner er blevet anklaget for upassende opførsel af en kvindelig kollega.
Efter en undersøgelse af sagen, har Red Bull GmbH dog frikendt Horner i sagen. Men det er den omtalte kvinde ikke tilfreds med. Hun er blevet suspenderet af Red Bull, men har valgt at appellere beslutningen om at frikende den britiske teamchef.
Ifølge Metro er hun blevet suspenderet, men det skulle være med fuld løn. Det er sket som et direkte resultat af Red Bulls undersøgelse. Denne undersøgelse blev afsluttet i slutningen af sidste måned.
Klageren fik at vide, at hun havde handlet uærligt. Desuden fik hun også et juridisk brev, hvori hun fik besked på, at hun havde fem arbejdsdage til at klage over afgørelsen. Og det har hun valgt at gøre, lyder det fra Metro.
50-årige Horner har hele tiden benægtet, at der skulle være hold i de anklager, der er blevet fremsat mod ham. Derfor har han også fået lov til at fortsætte i sin rolle som teamchef hos Red Bull.
Selvom han er blevet frikendt, har han stadig været i en del modvind. Dette blev ikke bedre, da der blev lækket en række billeder og beskeder mellem Horner og den kvindelige kollega.
Mange mener, at det er et bevis på, at han har været upassende. Derfor har det også ført til en del intern kritik på holdet. Blandt andet har han fået kritik af Jos Verstappen, der er far til Formel 1-kører Max Verstappen.
Fodbold
Tennis