Af: Nicolai Busekist
|
22/09/2024 09:41
Mest læste i dag
I sidste weekend måtte Kevin Magnussen se til fra tilskuerpladserne, mens Oliver Bearman kørte i hans bil i Baku, da den 31-årige dansker blev tvunget til at afsone en karantæne.
Nu er han tilbage bag rattet i sin bil, men er ikke vendt tilbage på en helt så overraskende manér ved Singapores Grand Prix.
Lørdag blev der kørt kvalifikation i Singapore, hvilket endte med at blive lidt af en blandet affære for Haas. Nico Hülkenberg var i stand til at få god fart i sin bil, hvorfor han starter som nummer seks i søndagens løb.
Helt så godt gik det ikke for Magnussen. Han sikrede sig ganske vist en Q2, men den formåede han ikke at udnytte til fulde. Her satte han en tid, der ikke kunne sikre ham mere end 14.-plads.
Efterfølgende har han givet udtryk for, at han faktisk er overrasket over den store afstand op til Hülkenberg, da han ikke selv havde en følelse af, at 'noget gik galt' under kvalifikationen.
"Jeg havde ikke en følelse af, at noget gik galt. Vi gjorde alt, hvad vi kunne. Men jeg er overrasket over, at være så langt fra med mit andet forsøg i Q2," sagde Magnussen efter kvalifikationen ifølge Ekstra Bladet.
"Jeg følte, at det gik godt i Q1 og under mit første forsøg i Q2. De andre fandt bare nogle gode omgange, og det gjorde jeg ikke. Jeg er nysgerrig på, hvordan de andre fandt så gode omgange. Men jeg kan ikke rigtig brokke mig, for jeg synes omgangen var god og balancen var fin."
Det kan dog ikke udelukkes, at der er en god grund til, at der er så stor afstand mellem de to Haas-biler. En af årsagerne kunne være, at Hülkenberg kører med en anden frontvinge, som først bliver monteret på Magnussens bil til løbet i Austin.
Fodbold
Tennis