Mest læste i dag
Kevin Magnussen havde ikke det bedste udgangspunkt for at score point, da han fik to tidsstraffe under Saudi-Arabiens Grand Prix. Derfor omstillede han sig og begyndte i stedet at køre for at hjælpe holdkammeraten Nico Hülkenberg.
Han var ellers med i kampen om de sjove placeringer, men de to straffe gjorde, at han ikke længere kunne være med. Derfor overgik han til en rolle som hjælper for Hülkenberg – og det gjorde han med stor succes.
Takket være Magnussen formåede Hülkenberg nemlig at slå et hul til de bagvedkørende biler, så han kunne tage et pitstop. Derfor er der ikke nogen tvivl om, at Magnussen spillede en stor rolle i, at holdet fik point med fra sæsonens andet løb.
Den danske stjerne er dog ikke i tvivl om, at det ikke var helt ideelt for ham selv. Alligevel er han glad for at kunne hjælpe holdet med at få point.
"Det var ikke ideelt for mig, men jeg er glad for, at jeg i det mindste kunne rette lidt op på den straf, jeg fik," sagde Magnussen til Viaplay ifølge Ritzau.
"Regler er regler, og jeg gjorde mit bedste. Det var ikke godt nok, så jeg hjalp teamet, så godt jeg kunne, og vi fik et rigtig vigtigt point med hjem."
Han sluttede på en 12.-plads, hvilket han også gjorde i Bahrain. Det har medført, at han ser positivt på fremtiden med Haas. I denne forbindelse har han også gjort det klart, at han er sulten efter mere, og at de kan kæmpe med om pointene.
Næste gang han får en chance for dette, vil være i Australien, hvor de skal køre i Melbourne den 24. marts.
Fodbold
Tennis