Af: Jesper Bengtson
|
24/04/2025 07:48
Mest læste i dag
Lando Norris er i gang med et personligt pitstop.
Den britiske McLaren-stjerne har - inspireret af Lewis Hamilton - valgt at parkere alkoholforbruget i garagen for at fokusere på 2025-mesterskabet.
Og det kan vise sig at være en gamechanger, skriver mediet F1 Oversteer.
Efter en ellers lovende start på sæsonen med dominans i både FP2, FP3 og Q2 i Saudi-Arabiens Grand Prix, gik det galt for Norris.
I Q3 kørte han galt, hvorfor han endte med at starte nummer 10 på gridden.
Han kæmpede sig flot op til en fjerdeplads i løbet - måske kunne det være blevet til en tredje, hvis ikke Lewis Hamilton havde stået i vejen som en menneskelig pitstopklods.
Norris var hurtig til at give sig selv hårde ord med på vejen efter løbet, og det er ikke første gang i år, han er hård ved sig selv.
Måske fordi han ved, at han endelig har en bil, der kan matche hans ambitioner.
Udover at Norris for første gang er en seriøs kandidat til at vinde mesterskabet, så prøver han også noget nyt uden for banen.
Han har nemlig ikke drukket alkohol i år, fortæller han til Viaplay - og det rimer på noget, vi har hørt før.
Lewis Hamilton fortalte i 2023 til Vogue, at han lagde flasken på hylden i jagten på den sidste procent:
"Jeg ved ikke, om jeg kommer til at drikke igen. Siden jeg er holdt op med at drikke, har jeg bare haft det så meget bedre. Jeg sover bedre, jeg vågner om morgenen, og jeg kan stadig stå op kl. 5."
Norris håber tydeligvis på samme effekt.
Det er første gang, den unge brite for alvor skal bære presset fra at være en frontløber i titeljagten, og det kræver mere end bare fart.
Spørgsmålet er, om ingen alkohol giver ham den nødvendige skarphed, der skal til for at gøre drømmen til virkelighed.
Fodbold
Tennis