Max Verstappen fik uventede gæster i weekenden: "Max var ret vred"

Af: Jesper Bengtson

|

26/08/2024 16:34

Formel 1
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Verstappen fik uventede gæster.

Mest læste i dag

Den regerende verdensmester, Max Verstappen, fik en uventet start på sin fredag morgen.

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf blev Verstappen vækket klokken syv om morgenen af en gruppe dopingtestere fra verdens antidopingagentur WADA.

Det skriver Suomi F1.

Selvom dopingkontrol er en standardprocedure for Formel 1-kørere såvel som for andre professionelle atleter, så var tidspunktet ganske ubehageligt for Verstappen, der har en særlig daglig rutine.

Red Bull-profilen Helmut Marko har sidenhen kommenteret hændelse:

"Max var ret vred", sagde han.

Han påpegede dog også, at fredagen var valgt til testen, og at morgentimerne var ideelle, da det er nemmest at levere en prøve på det tidspunkt.

Verstappen er kendt for sin passion for virtuel motorsport, og det er ikke ualmindeligt at se ham konkurrere online til langt ud på natten, selv midt i en løbsweekend.

Den natlige aktivitet har flere gange ført til, at hans døgnrytme adskiller sig fra den traditionelle, hvilket kan forklare hans irritation over det tidlige besøg fra WADA.

Selvom dopingkontroller er standard i Formel 1, har sporten sjældent været ramt af store dopingskandaler.

Et af de få bemærkelsesværdige tilfælde fandt sted i 2002, da Tomas Enge, der havde været tæt på adskillige topresultater, blev testet positiv for hash.

Det førte til, at han fik frataget sin F3000-mesterskabstitel.