Af: Jesper Bengtson
|
02/08/2024 17:47
Mest læste i dag
Efter et års fravær fra Formel 1 arbejder en tidligere holdleder på sit comeback.
"Jeg er et konkurrencemenneske, og det, jeg elsker mest af alt, er konkurrence," siger Otmar Szafnauer, på F1-podcast.
"At vende tilbage i en rolle, hvor jeg ikke ville være i stand til at påvirke, hvor godt holdet præsterer, ville ikke være interessant. Hvis det var en rolle, hvor jeg kunne være med til at udvikle, bygge og tiltrække de rigtige mennesker til at udvikle og forbedre holdets præstationer, ville jeg være interesseret i det," udtaler han videre.
Szafnauer arbejder nu på et amerikansk projekt, der sigter mod at blive det ellevte hold i Formel 1.
Det skriver Aftonbladet.
"Jeg har arbejdet med nogle organisationer i Nordamerika, der har ressourcerne til at starte et ellevte hold. Det er ikke Andretti," siger han.
Selvom Andretti Global allerede er blevet godkendt af FIA, men afvist af Formel 1, arbejder Szafnauer og hans partnere på at sikre, at de har alle nødvendige ressourcer til at starte et nyt hold og ansøge om en plads.
Da Kevin Magnussen skal finde sig et nyt hold inden 2025-sæsonen, hvis han ønsker at fortsætte i Formel 1, kan det måske nye hold være en mulighed.
Han er nemlig ikke en del af planerne hos Haas, der har valgt ikke at give ham en ny kontrakt.
I stedet har de valgt at satse på en anden duo, da også Nico Hülkenberg forlader holdet ved udgangen af denne sæson. Den tyske racerkører har underskrevet en kontrakt med Sauber, som i 2026 overtages af Audi.
Fodbold
Tennis