Forside Formel 1 Red Bull opfordres til at indføre Verstappen-forbud

Red Bull opfordres til at indføre Verstappen-forbud

Max,Verstappen
QIAN JUN / Shutterstock.com

Tidligere F1-stjerne mener, at Red Bull bør indføre et forbud for Max Verstappen efter en slem ulykke på Nürburgring.

Den tidligere Formel 1-kører Juan Pablo Montoya mener, at Red Bull bør sætte en stopper for Max Verstappens deltagelse i løb på Nordschleife.

Det udtalte han i podcasten MontoyAS i kølvandet på en fatal ulykke under kvalifikationen til Nürburgring-løbet i sidste weekend, hvor den finske kører Juha Miettinen omkom.

Verstappen deltog selv i arrangementet som optakt til sin planlagte debut i selve 24-timersløbet næste måned.

Det er ikke første gang, at den regerende verdensmester kører på den legendariske tyske bane, da han også deltog også i løb der i slutningen af 2025 og igen i marts i år.

Montoya er derfor slet ikke i tvivl om, at Red Bull bør gribe ind.

“Der kunne ske en ulykke. Han kunne brække benet eller armen,” sagde Montoya ifølge RacingNews365 og tilføjede:

“Den investering, Red Bull har foretaget i ham, burde i sig selv være grund nok til at sige: ‘Vi gav dig chancen, men med denne ulykke overvejer vi det igen’.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Red Bull burde forbyde Verstappen at køre uden for F1, var svaret også ganske kontant.

“100 procent. Nej, undskyld. 200 procent,” sagde han.

Montoya, der afsluttede sin egen F1-karriere for 20 år siden, gjorde det samtidig klart, at han selv oplevede lignende restriktioner. Han blev flere gange inviteret til at køre rallybiler under sin aktive karriere, men holdet satte en stopper for det.

“Du investerer i køreren – en stor investering. Så er du nødt til at beskytte ham,” sagde colombianeren.

Montoya er dog ikke af den opfattelse, at Red Bull kommer til a t handle på det, da han mener, at teamet er bange for at miste Verstappen.

Ads by MGDK