Af: Nicolai Busekist
|
16/01/2024 10:00
Mest læste i dag
Toto Wolff lægger ikke skjul på, at han er meget ambitiøs i forhold til den kommende sæson i Formel 1. Han mener, at der er en chance for, at Lewis Hamilton kan vinde sit ottende verdensmesterskab.
Hvis det skal blive en realitet, kræver det dog, at Mercedes har udviklet en bedre bil. Hvis ikke, så vil det praktisk talt være umuligt at følge med Max Verstappen i hans Red Bull.
I et interview med The Telegraph er Toto Wolff blevet spurgt, hvorvidt han mener, at Hamilton kan vinde sit ottende verdensmesterskab i den kommende sæson.
I denne forbindelse slår han fast, at det ikke er nødvendigt for Hamilton at underskrive endnu en kontrakt, før han kan vinde sit ottende verdensmesterskab.
"Tro altid på, at det er muligt. Du kan ikke starte sæsonen med en holdning om: 'Det vil ikke være muligt'," siger han.
"Vi så sidste år med McLaren, hvilket stort skridt de tog med en enkelt opgradering. Vi har underskrevet en toårig aftale med Lewis, og vi skylder ham, George og hele holdet at give det vores fulde opmærksomhed i 2024 og 2025. Jeg tror, det er muligt."
Derfor kan det ikke udelukkes, at Hamilton vil være i stand til at vinde endnu en titel, inden hans kontrakt udløber. Han får dog kun to chancer, da hans kontrakt udløber ved udgangen af 2025.
Formår han at gøre dette, vil han for alvor have skrevet sig ind i historiebøgerne. Han vil nemlig være den eneste Formel 1-kører, der har opnået dette.
På nuværende tidspunkt har han vundet syv titler, hvilket også er tilfældet for Michael Schumacher. Derfor har han en chance for at overgå en af sportens største legender.
Fodbold
Tennis