Trist nyt for Kevin Magnussen: Omstridt kører får lov at fortsætte

Af: Jesper Bengtson

|

12/11/2024 13:39

Formel 1
Foto: Ev. Safronov / Shutterstock.com
Foto: Ev. Safronov / Shutterstock.com
Endnu et sæde ser ud til at være optaget.

Mest læste i dag

Sergio Pérez fortsætter hos Red Bull Racing i 2025.

Sådan skriver det spanske medie Marca ifølge GP Fans.

Den mexicanske kører, der har været på holdet siden 2021 og kørt ved siden af Max Verstappen, har tiltrukket nye sponsorer med en samlet værdi på 30 millioner dollars.

Det finansielle boost har styrket hans position og gjort det økonomisk fordelagtigt for Red Bull at beholde ham i på 'holdkortet'.

Pérez' fremtid har længe været et varmt emne, da presset på ham er steget i takt med, at Red Bull's konstruktørmål er gået i afgrunden.

Andre kørere, herunder Yuki Tsunoda, Liam Lawson og Kevin Magnussen, kunne være mulige kandidater til at overtage hans plads i 2025, men det ser altså ikke ud til at blive aktuelt.

I forbindelse med den seneste løbsweekend i Brasilien erklærede Pérez, at han kommer til at fortsætte hos Red Bull i næste sæson, og at fans kan forvente at se ham i aktion igen næste år.

Red Bull har endda igangsat produktionen af merchandise til 2025 med Pérez’ navn, hvilket bekræfter, at teamet planlægger at beholde ham.

Samarbejdet er yderligere styrket af økonomisk opbakning fra Carlos Slims netværk af sponsorer, som støtter Pérez og sikrer ham en årsløn på omkring 10 millioner dollars (70 millioner kroner, red.).