Af: Nicolai Busekist
|
30/05/2024 12:43
Mest læste i dag
Lørdag skal Aalborg Håndbold og Mikkel Hansen i aktion i den afgørende DM-finale. De havde kurs mod guldet onsdag, men i de sidste minutter af kampen blev alt vendt på hovedet.
De færreste havde regnet med, at det skulle ske, men Fredericia formåede at overraske. Dermed er de to danske hold tvunget til at mødes i en tredje og sidste kamp, der bliver spillet lørdag.
Efter kampen fik TV 2 Sport mulighed for at tale med Mikkel Hansen, der naturligvis ikke var helt tilfreds med, at Aalborg Håndbold ikke sikrede sig guldet onsdag.
I denne forbindelse siger han, at de kun har sig selv at takke for det. De var 'ikke gode nok', og misbrugte deres chancer for at spille sig i front og lukke kampen med en sejr.
"Vi var ikke gode nok i dag (onsdag, red.). Jeg synes flere gange, vi har chancen for at komme foran med de der tre-fire mål og få lidt mere styr på det," lyder det fra Mikkel Hansen til TV 2 Sport.
"Og der må vi bare være ærlige og kigge lidt indad og sige, at vi ikke slår til og får lavet det ekstra mål. Så vi får måske aldrig den ro i kampen, som jeg synes, vi har muligheden for."
Mikkel Hansen har afsløret, at han stopper sin karriere efter denne sæson. Onsdagens kamp kunne derfor have været den sidste ligakamp for Aalborg Håndbold, men det ville have krævet, at de enten vandt eller spillede uafgjort.
Da det ikke var tilfældet, er de nødt til at spille endnu en kamp, hvilket kommer til at ske lørdag i Aalborg. Det betyder også, at det bliver den sidste ligakamp for den 36-årige stjerne,
"Vi skal være bedre, end det vi viste i dag (onsdag, red.). Vi kan kigge på os selv og takke os selv for, at vi ikke vinder," siger Mikkel Hansen til TV 2 Sport forud for den afgørende kamp.
Fodbold
Tennis