Af: Nicolai Busekist
|
21/01/2024 11:03
Mest læste i dag
Der er ikke nogen tvivl om, at Mathias Gidsel har været en vigtig spiller for Danmark under EM. Derfor har den 24-årige stjerne også formået at imponere verden over.
Faktisk har han imponeret i en sådan grad, at alt lige fra eksperter til medier peger på, at han er verdens bedste håndboldspiller for tiden. Alligevel er det ikke noget, som han selv har det store fokus.
At han ikke føler et pres, fordi andre mener, at han er den bedste i verden, er dog ikke ensbetydende med, at han slet ikke føler et pres. Det gør han, men det pres kommer fra ham selv. Derfor er det også kun ham selv, der afgør, om han gør det godt eller skidt.
"Jeg er med på, at der har været afstemninger og tale om det (at være verdens bedste, red.). Det er ikke noget, jeg tænker på, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen. Jeg har et enormt højt pres fra mig selv, og så fra mine holdkammerater og fra Nikolaj (Jacobsen, red.). Det har jeg været vant til, men jeg elsker at have det," siger han til B.T.
"Presset kommer ikke fra eksterne afstemninger eller journalister, der kårer det ene eller andet. Det kommer fra mig selv, og jeg har en klar forventning om, hvad jeg skal bidrage med. Det er tårnhøje forventninger, og det prøver jeg at leve op til hver dag for at kunne gøre holdet, Nikolaj og lille Danmark stolte."
Han slår også fast, at han har meget høje ambitioner, og derfor stiller han også høje krav til sig selv. I nogle tilfælde kan det også være en tand for meget, lyder det fra den unge håndboldspiller.
Blandt andet var han ikke tilfreds med, hvad han leverede i kampene mod Tjekkiet og Grækenland. Han var klar over, at det kunne have været bedre, og derfor var han heller ikke tilfreds. Ifølge Gidsel er han 'sin egen største kritiker'.
Fodbold
Tennis