Dansk landsholdsstjerne afslører: Sådan forbereder vi os før kampene

Af: Marcus Dam

|

29/01/2025 12:57

Håndbold
Pukhov K / Shutterstock.com
Når det danske herrelandshold gør sig klar til kvartfinalen mod Brasilien, følger de en velkendt rutine.

Mest læste i dag

Kampstart klokken 17.30 er ikke et tidspunkt, de har spillet på tidligere i turneringen, men forberedelserne ændres ikke markant af den grund.


Morgenmad, gåtur og fokus

Emil Jakobsen fortæller, at holdet holder sig til samme plan, som de fulgte op til kampen mod Tjekkiet, der blev spillet en halv time senere. 

Spillerne starter dagen med en god morgenmad, hvorefter de har mulighed for at deltage i en kort gåtur eller en pregame-session, alt efter hvad den enkelte har brug for:

"Jeg tænker, at det bliver meget som kampen mod Tjekkiet, hvor vi får en fin morgenmad, og så er der noget pregame eller en gåtur for dem, der har brug for det," siger Emil Jakobsen ifølge TV 2.

Herefter er der en relativt kort periode til at spise og gøre sig klar, inden turen går til hallen. 

Jakobsen bemærker, at det hurtige tidsskema betyder, at der ikke er meget tid til hvile, men at spillerne alligevel har deres egne faste rutiner.


Tidlig kampstart giver fordele

Forberedelserne til en tidlig kampstart adskiller sig fra de sene aftenopgør, men for Jakobsen og resten af holdet har det sine fordele:

"Det er fint, at det ikke er så sent, fordi så går dagen også lidt hurtigere, og så når vi også tilbage og hygge i fællesrummet," fortæller han.

For Danmark handler optakten om at finde den rette balance mellem afslapning og mentalt fokus, så de er klar, når fløjten lyder.

Kvartfinalen mod Brasilien bliver endnu en test, hvor forberedelserne kan få en afgørende betydning.