Efter kollaps: Dansk stjerne med stor oprejsning

Af: Marcus Dam

|

16/12/2024 10:57

Håndbold
Foto: Shutterstock
Selvom det danske kvindelandshold måtte nøjes med sølv ved EM, kunne målvogter Anna Kristensen glæde sig over en personlig triumf

Mest læste i dag

Team Esbjerg-keeperen blev kåret som turneringens bedste spiller efter en imponerende slutrunde, hvor hun har været en afgørende profil for Danmark.

Det skriver TV 2.


Blandende følelser

Anna Kristensen var tydeligt rørt, da hun modtog hæderen foran en næsten fyldt Wiener Stadthalle efter finalen mod Norge, som Danmark tabte 23-31. For den danske målvogter fyldte følelserne meget, da hun skulle sætte ord på slutrunden.

"Alle følelser. Stolt og skuffet. Det hele. Nok mest bare stolt og lidt overvældet af hele den her oplevelse," sagde hun til TV 2 og fremhævede holdets indsats gennem turneringen.

Kristensen har været en vigtig brik for Danmark og har spillet en fremragende slutrunde med hele 100 redninger og en imponerende redningsprocent på 38.

Fra tidligere at have haft en reserverolle på landsholdet er hun nu trådt frem som en nøglespiller, og det har været en uventet oplevelse for målvogteren.


En slutrunde ud over forventningerne

Kristensen, der til daglig spiller for Team Esbjerg, havde svært ved at forstå omfanget af sin succes ved EM: 

"Det har bare været overvældende og overhovedet ikke, som man havde regnet med. Det er nok også derfor, at man er lidt ekstra følsom lige nu," forklarede hun til TV 2 efter finalen.

Selvom nederlaget til Norge i finalen var en skuffelse for hele holdet, viste Anna Kristensen, at hun hører til blandt Europas absolut bedste målvogtere.

Hendes præstationer ved EM cementerer hendes status som en fremtidig nøglefigur på det danske landshold.

Med titlen som turneringens MVP slutter Kristensen en fantastisk slutrunde af med en hæder, som hele håndbold-Danmark kan være stolte af.