Af: Nicolai Busekist
|
29/01/2024 15:04
Mest læste i dag
Længe så det ud til, at Danmark endelig ville vinde en EM-guldmedalje under Nikolaj Jacobsen. Til sidst i søndagens kamp fandt Frankrig fornyet energi, som blev brugt til at kæmpe sig tilbage.
Det resulterede i, at kampen måtte ud i forlænget spilletid, hvor det franske mandskab var klart bedst. Inden de havde Emil Nielsen gjort, hvad han kunne for at hjælpe Danmark med at opnå den store triumf.
Den danske målmand bidrog med intet mindre end 15 redninger. I sidste ende var det ikke nok til at sikre en sejr. Derimod måtte de forlade banen med et nederlag på 31-33 til Frankrig.
At han efter kampen blev kåret som kampens bedste spiller, var ikke den store trøst for Nielsen.
Ganske vist forsøgte han alligevel at være positiv. I stedet for at bruge for meget energi på at begræde tabet, vil han i stedet bruge det som motivation til at vinde en guldmedalje ved OL til sommer.
"Det gør ondt. Men vi må prøve at se, om vi kan tage noget med herfra. Om ikke andet kommer det her til at bygge en masse motivation op i det næste halve år. Og så skal vi have fat i guldmedaljerne, når vi rammer OL i Paris," siger han til B.T.
Den danske målmand var også med under VM for tre år siden. Her havde han dog slet ikke en lige så fremtrædende rolle, som han havde i år. Derfor kan man godt betragte EM, som hans første 'rigtige' slutrunde.
Og det må siges, at han har gjort det rigtig godt. Derfor er han flere gange blevet kåret som kampens bedste spiller. Desuden har det medført, at der er blevet rettet rigtig meget fokus mod den danske målmand i de seneste uger.
Fodbold
Tennis