Af: Nicolai Busekist
|
08/08/2024 10:33
Mest læste i dag
Han indrømmer, at det er en tanke, som han har tænkt mere end en gang de seneste år. Den 43-årige Hans Lindberg ved, at han naturligvis ikke kan være en del af det danske landshold for evigt.
Det er allerede blevet meldt ud af både Niklas Landin og Mikkel Hansen, at de er færdig på det danske landshold efter OL. Sidstnævnte har endda annonceret sit karrierestop, hvorfor han er i færd med at spille sin sidste professionelle håndboldkampe.
Selvom Lindberg er oppe i alderen, er det ikke ensbetydende med, at han føler sig færdig som landsholdsspiller. Han har flere gange vist, at han er i stand til at blive udtaget, trods en højere alder.
Når han vender hjem fra OL, bliver det ikke for at blive en del af en topklub. Derimod skal han indtage en rolle som spillende sportschef i 1. divisionsklubben HØJ, hvilket kan betyde, at hans tid på landsholdet lakker mod enden.
"I løbet af de sidste fem år har jeg mange gange tænkt, at det var min sidste landskamp. Det kommer, hvis det kommer," siger han til B.T. og fortsætter:
"Det er klart, at når jeg skal spille 1. division, så er det ikke det samme udstillingsvindue som at spille Bundesliga i forhold til landsholdet."
"Jeg har selvfølgelig også en alder, der gør, at der måske bliver skiftet på den position. Men jeg har ikke gjort med så vilde tanker, at jeg annoncerer et stop. Men det kommer nok naturligt."
Derfor har han ikke selv en forventning om, at han direkte annoncerer et stop på landsholdet. Derimod antyder han, at han gerne vil lade det komme som en mere naturlig ting.
Fodbold
Tennis