Kris Isaksen
Et spørgsmål mange har tænkt over.
Det lyder som et simpelt spørgsmål, men for Lukas Jørgensen er det alt andet end let at svare på.
Hvem er den bedste værelseskammerat – Mathias Gidsel eller Simon Pytlick?
Landsholdsstjernen afviser hurtigt at udpege en favorit.
“Det er et umuligt spørgsmål. Det kan jeg ikke vælge.”
To værelseskammerater med hver sin rytme
Lukas Jørgensen deler værelse med begge profiler, alt efter om det gælder landsholdet eller klubholdet Flensburg-Handewitt.
De tre spillere har kendt hinanden siden ungdomsårene på Oure, og relationen bærer stadig præg af den fælles baggrund.
Hverdagen med de to venner er dog forskellig.
På landsholdet, hvor han deler værelse med Mathias Gidsel, er kalenderen tæt pakket, og spillerne tilbringer stort set al deres tid sammen.
Det giver en mere intens oplevelse, hvor der ikke er mange pauser fra hinanden.
I klubregi med Simon Pytlick er rytmen en anden.
Her er der længere mellem samlingerne, og opholdene sammen er kortere.
Det betyder, at der opstår en anden form for balance i hverdagen.
“Der er det lidt nemmere, fordi vi ikke når at blive trætte af hinanden. Vi sover sammen et par gange, og så går der en uge.”
En velfungerende dynamik
På trods af forskellene er der en tydelig fællesnævner.
Samspillet fungerer med begge værelseskammerater, og det er afgørende i en hverdag, hvor spillerne tilbringer mange timer sammen langt væk fra hjemmet.
De tre spillere deler både humor og forståelse for hinandens behov.
Det skaber en tryg ramme, hvor der er plads til både socialt samvær og ro.
Det skriver Seoghoer.
Behovet for ro
Selv tætte venskaber kræver balance.
Når hverdagen er præget af kampe, rejser og forventninger, opstår der også behov for pauser.
Her bliver evnen til at aflæse hinanden vigtig.
Jørgensen oplever, at både Gidsel og Pytlick formår at give plads, når det er nødvendigt.
Det er en egenskab, der vejer tungt, når man deler så mange timer på et hotelværelse.
Spørgsmålet om den bedste værelseskammerat forbliver derfor ubesvaret.
For Lukas Jørgensen handler det i sidste ende ikke om at vælge, men om at have fundet to relationer, der fungerer.
