Af: Jesper Bengtson
|
26/06/2024 19:40
Mest læste i dag
Selvom Mathias Gidsel ikke er mere end 25 år gammel, har han alligevel opnået det ypperste inden for sin sport.
Tilbage i foråret blev han nemlig kåret til verdens bedste håndboldspiller. Selvom man skulle tro, at det ville føre til en stor omvæltning, så har det faktisk ikke påvirket hans dagligdag.
"Selvfølgelig er jeg enormt stolt. Det er den allerbedste individuelle pris i håndbold, og jeg er rundt på gulvet over at have fået den pris, men det føles ikke anderledes," siger han til Ekstra Bladet under en landsholdssamling i Faaborg.
Trods anerkendelsen ser Gidsel sig selv som en del af en større helhed.
Han har haft en fremragende sæson - både med Füchse Berlin og det danske landshold - men er ydmyg omkring sin egen rolle.
"Jeg har også gjort en stor dyd ud af at fortælle, at jeg bare er en lille brik af to meget velfungerende hold i Berlin og her på herrelandsholdet," lyder det fra Gidsel.
På trods af sin status som verdens bedste håndboldspiller, formår Gidsel at leve et relativt anonymt liv i Berlin. Han kan nemlig gå rundt i byen uden at blive genkendt, hvilket han sætter stor pris på.
Selvom det lyder for godt til at være sandt, så kan han sågar vade rundt i supermarkedet i nattøj, uden at det giver nogen form for problemer. Snart vil opmærksomheden omkring Gidsel dog stige igen.
Den 27. juli møder Danmark værtsnationen Frankrig i deres første OL-kamp, hvilket bliver en gentagelse af sidste EM-finale, hvor Danmark tabte.
Landstræner Nikolaj Jacobsen udtager sin endelige trup næste uge, og det er svært at forestille sig, at verdens bedste spiller ikke er en del af den.
Det bliver derimod spændende at se om andre rutinerede herrer, herunder Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard, får en plads på holdet.
Fodbold
Tennis