Mathias Gidsel bryder tavsheden om stort problem: "Normalt skal man jo sidde og sige, at..."

Af: Jesper Bengtson

|

12/03/2025 19:47

Håndbold
Foto: Emil Martesen
Foto: Emil Martesen
Den danske verdensstjerne sætter nu ord på problemet.

Mest læste i dag

Mathias Gidsel er en elsket herre herhjemme.

Han har vundet titlen som verdens bedste håndboldspiller hele to gange, hvorfor der ikke er noget at sige til, at hans popularitet er i top.

Men det er hårdt for kroppen at være professionel håndboldspiller.

Gidsel og mange af hans håndboldkollegaer har været på en nærmest endeløs rejse gennem kampe og turneringer.

Med en tæt pakket kalender bestående af liga-, landsholds- og internationale klubkampe er der ikke meget tid til hvile.

Alligevel møder han udfordringen med en positiv tilgang.

"Jeg føler, at både hovedet og kroppen har det bedre, end jeg havde frygtet. Normalt skal man jo sidde og sige, at man har det rigtigt skidt efter halvandet år uden pause, men jeg har det rigtigt godt og nyder stadig at spille," siger han til TV 2 Sport.

Har lært det med tiden

Den danske stjerne har lært at navigere i presset.

Efter sin slutrundedebut i 2021 har han fundet en strategi til at holde sig skarp, både fysisk og mentalt.

Med et OL-år bag sig og en ny sæson forude er balancen mellem restitution og præstation afgørende.

Gidsel anerkender, at den konstante belastning kan mærkes på kroppen, men han har fundet sin egen måde at håndtere det på.

"Var det ikke Dan Turèll, der sagde: ”Jeg holder af hverdagen”? Det gør jeg, og det er der, jeg slapper allermest af – når jeg render rundt i gaderne i Berlin og nyder det. Det frigiver energi til at kunne præstere, når man skal," siger han.