Af: Jesper Bengtson
|
29/07/2024 16:34
Mest læste i dag
Den 25-årige Mathias Gidsel har opnået det ypperste inden for sin sport.
Tilbage i foråret blev han nemlig kåret til verdens bedste håndboldspiller. Selvom man skulle tro, at det ville føre til en stor omvæltning, så har det faktisk ikke påvirket hans dagligdag.
Det har han tidligere fortalt i et interview med Ekstra Bladet.
Akkurat ligesom det ikke har påvirket hans dagligdag, så lader det heller ikke til at have påvirket hans tanker om, hvad der skal ske i fremtiden.
Sådan skriver HER & NU, der talte med Gidsel ham selv for nylig.
Over for ugebladet afslørede Gidsel nemlig, hvad han godt kunne tænke sig at lave i fremtiden, når han engang er færdig med at spille håndbold:
"Jeg har altid ønsket at være efterskolelærer," lød det fra Gidsel, der fortsatte:
"Jeg ville elske at have noget med unge mennesker at gøre, så det tror jeg ville passe mig rigtig godt."
Mathias Gidsel er blandt dem, der skal repræsentere Danmark ved OL i Paris, hvor de danske håndboldherrer skal forsøge at tage revanche fra sidste OL i Tokyo.
For Gidsel, der faktisk blev kåret som turneringens bedste spiller ved sidste OL, bliver det en helt særlig oplevelse.
Den kommende turnering vil nemlig ikke være påvirket af corona-restriktioner, som alt andet lige tog toppen af oplevelsen i Tokyo.
"Det bliver en lidt anderledes oplevelse i forhold til Tokyo, hvor der var corona og ingen tilskuere," udtalte Gidsel til HER & NU den 9. juli.
Udover at der denne gang vil være tilskueren på lægterne, så vil der - for Gidsel - være flere kendte ansigter iblandt. Både hans forældre og kæreste vil nemlig tage turen til det franske for at støtte landsholdet fra tæt hold.
Fodbold
Tennis