Af: Marcus Dam
|
30/01/2025 17:57
Mest læste i dag
Mathias Gidsel udnyttede øjeblikket til at drille sin holdkammerat, Lukas Jørgensen, med et af hans velkendte ritualer.
Lukas Jørgensen har flere ritualer før, under og efter kampe.
Ét af dem indebærer, at han "dasker" til dørkarmene, hver gang han passerer dem.
En vane, som Gidsel ikke kunne lade være med at bemærke.
Efter sejren kunne tv-billederne afsløre, hvordan Gidsel systematisk rørte ved alle dørkarmene i hallen, mens han grinede mod Jørgensen:
"Det er jo Lukas' ritual, at man skal daske til alle dørkarmene, når man går forbi, så jeg daskede lige med ham. Der er nogle rigtig høje dørkarme her, så det var lige for at tage lidt pis på Lukas," siger en smilende Mathias Gidsel til TV 2 Sport.
Lukas Jørgensen var heller ikke sen til at reagere på Gidsels drillerier og indrømmede, at han hurtigt gennemskuede, hvorfor hans holdkammerat pludselig begyndte at kopiere hans ritual:
"Haha, det lagde jeg godt mærke til. Det gjorde han kun for at provokere mig," siger Jørgensen med et grin.
Danmark vandt kvartfinalen over Brasilien med 33-21 og er dermedklar til semifinalen mod Portugal, som spilles fredag aften i Oslo.
Fodbold
Tennis