Af: Nicolai Busekist
|
25/01/2024 15:09
Mest læste i dag
Det har været en stor omvæltning for den danske landsholdsmålmand. Derfor siger han også, at det ikke har været en 'dans på røde roser'.
Niklas Landin er nemlig vendt hjem til Danmark denne sommer, efter at have spillet i den tyske Bundesliga i 11 år. Det er et skifte, der ikke har været helt nemt at håndtere for den erfarne målmand.
Han har haft et halvt år til at vænne sig til livet i den danske liga, hvor han spiller for Aalborg Håndbold. Desuden har det også været en omvæltning, at han og familien nu skal bo i Nordjylland.
Landin kan skrive flere store bedrifter på sit CV, hvilket er tilfældet på både landsholds- og klubniveau. Derfor har der også været store forventninger til ham i den danske liga.
Han har flere gange vist glimt af den storhed, som han besidder - både i ligaen og i Champions League. Alligevel er det ikke gået helt så godt, som han selv havde håbet på, at det ville.
Det kan måske handle om, at der nærmest har været en forventning om, at han redder alle bolde. Derfor tøver han heller ikke med at sige, at det ikke har været en dans for røde roser for ham at vende hjem til Danmark.
"Det har været meget hurtigt at falde ind i tingene i Aalborg. Det er et fantastisk harmonisk hold at være på. Men det er også svært at komme til en ny liga med nye spillere og alt hvad der hører til, når man også har været på landsholdet i mange år," siger han til B.T.
"Det har ikke været en dans på røde roser at vende hjem, fordi der er nogle mentale ting, jeg har kunnet mærke, der skulle falde på plads. Men det har fungeret bedre, end jeg havde troet."
Fodbold
Tennis