Af: Jesper Bengtson
|
04/01/2024 19:53
Mest læste i dag
EM står for døren, og de sidste brikker skal til at falde på plads.
Landstræner Nikolaj Jacobsen forbereder det danske herrelandshold til EM i håndbold, og her fokuserer han især på at balancere træningen og hvile, fordi mange spillere er trætte efter en tætpakket sæson.
Det skriver TV 2 Sport.
Nikolaj Jacobsen kan godt forstå, at flere af hans spillere er trætte efter en lang sæson, og netop af den grund har han heller ikke i sinde at presse dem til det yderste i de testkampe, der står for døren.
Da landstræneren af TV 2 Sport blev spurgt ind til, hvilke svar han håber på at få ud af testkampene svarede han således:
"Jeg ved ikke, hvor mange svar jeg skal have. Jeg skal se, hvor langt vi er nået, og hvad der skal rettes til. Svarene får vi for alvor nok først 11. januar. Nu gælder det om at få testet nogle ting af."
Med ovenstående ting i mente kommer det ikke som nogen overraskelse, at Nikolaj Jacobsen ikke planlægger at bruge alle stjernespillerne i samtlige minutter af de kommende testkamp.
Og Simon Pytlick især ikke får lov til at overanstrenge sig, da han netop er vendt tilbage fra en skade:
"Han kommer nok ikke til at spille tre gange 60 minutters håndbold i vores testkampe. Der er også andre, der skal spilles ind. Så må vi se."
Fodbold
Tennis