Af: Marcus Dam
|
04/02/2025 07:57
Mest læste i dag
Denne gang havde han sin telefon med, og det gav en helt særlig oplevelse for hans tætte ven.
Simon Pytlick har gennem årene haft en tradition med sine bedste kammerater.
Når han oplever store triumfer, ringer han til dem for at dele øjeblikket.
Det skete, da han spillede i GOG og vandt pokaler, men ved VM-sejren i 2023 blev aftalen glemt.
Mandag eftermiddag blev traditionen dog genoptaget.
Simon Due, der har kendt Pytlick siden tiårsalderen, blev overrasket over opkaldet midt i sin træning:
"Han valgte at skrive til mig, mens jeg stod nede i fitnesscenteret, om jeg var klar, fordi nu gik han altså ud på balkonen. Og så måtte jeg lige indstille træningen i to minutter for lige at få den oplevelse," fortæller han til TV 2 Sport.
Selvom lyden ikke var optimal, blev FaceTime-opkaldet en oplevelse, Simon Due sent vil glemme.
Han kunne gennem Pytlicks telefon følge med i den massive menneskemængde, der hyldede de danske verdensmestre:
"Nu var det lidt begrænset, hvad jeg kunne nå at høre, fordi lyden var dårlig på Simons telefon. Men det var fuldstændig vanvittigt at se den menneskemængde, og det under jeg dem da," siger han.
Simon Pytlick har haft en intens januar med triumfen i Oslo som det ultimative højdepunkt.
Nu venter hverdagen i SG Flensburg-Handewitt, hvor han allerede onsdag skal møde ind igen.
Fodbold
Tennis