Af: Jesper Bengtson
|
05/03/2025 12:48
Mest læste i dag
Inden længe samles de danske håndboldherrer igen.
Nikolaj Jacobsen har allerede haft hovedet i blød og udtaget den trup, der skal i aktion mod Frankrig.
Dog har det nu set dagens lys, at Herrelandsholdet må undvære en særdeles dygtig herre.
Det skriver TV 2.
Under Melsungens European League-kamp mod THW Kiel tirsdag aften gled Aaron Mensing i et angreb efter 12 minutters spil og tog sig til den nederste del af sit højre ben i store smerter.
Efter et længere behandlingsforløb på banen måtte Mensing opgive at forlade den ved egen hjælp.
I stedet blev han båret ud af sine holdkammerater Rogério Moraes og Jonathan Svensson.
Melsungen har endnu ikke en præcis dom på skaden, men klubben forventer en alvorlig melding, som hverken de eller Herrelandsholdet vil synes om.
Melsungen tabte kampen 24-35, men sportsdirektør Michael Allendorf understreger, at resultatet er sekundært i forhold til Mensings skade:
"Jeg er ligeglad med resultatet. Jeg ville have foretrukket at acceptere et 20-målsnederlag, hvis vi kunne være taget hjem med skadefri spillere. Aaron Mensings afgang er det næste store chok for os efter de andre langvarige fravær," siger Allendorf til klubbens hjemmeside.
Cheftræner Roberto Garcia Parrondo var ligeledes påvirket af situationen og påpeger, at skaden kom i en periode, hvor klubben allerede kæmper med seks-syv skadede spillere.
Skaden kommer på et uheldigt tidspunkt for Mensing, der i slutningen af februar blev udtaget til det danske landshold.
Han var den eneste spiller i truppen, der ikke var en del af VM-triumfen i januar og var tiltænkt en rolle i de kommende EHF Euro Cup-kampe mod Frankrig den 12. og 15. marts.
Det er endnu uvist, hvor alvorlig skaden er, men det er ikke utænkeligt, at han misser landskampene.
Fodbold
Tennis