Haas får kæmpe kapitalindsprøjtning

15/03/2022 20:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Mest læste i dag

Formel 1-holdet Haas får en stor kapitalindsprøjtning på trods af, at storsponsoren Uralkali er væk.

Ejeren af Haas, Gene Haas, vil øge sin investering i holdet efter Uralkalis afgang som deres storsponsor. 

Der har været betydelige ændringer for holdet i de seneste uger efter Ruslands invasion af Ukraine, hvor partnerskabet med Uralkali er ophørt, samt opsigelsen af ​​køreren Nikita Mazepins kontrakt.

Efter dette er danske Kevin Magnussen blevet hentet ind til at afløse Mazepin, og har skrevet under på en flerårig aftale.

Eftersom at man har givet sædet til Kevin Magnussen på en flerårig kontrakt, vil Gene Haas selv investere yderligere i holdet for at sikre deres fremtid i Formel 1-feltet.

Ifølge RacingNews365 bliver andre finansieringsmuligheder også undersøgt af holdet, hvor man snakker med eksisterende partnere og sponsorere, såvel som potentielle nye partnere for at udfylde hullet efter Uralkali.

Det er ikke kun uden for banen, at Haas har oplevet modgang de seneste uger. Holdet stod også over for nogle problemer forud for de sidste tests af bilen i Bahrain. 

På grund af fragtforsinkelser var det amerikanske hold ude af stand til at deltage i testens åbning. De fik dog tilladelse til at tilføje de timer de missede til efterfølgende testdage.

Her viste Kevin Magnussen blandt andet, at han stadig var hurtig, og satte den bedste tid i en af testsessionerne. Haas håber på, at de med mere kapital kan få mere ud af denne sæson, end deres skuffende 2021-sæson.