Her sker det: Pludselig deltager hest i professionelt cykelløb

05/03/2023 11:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Twitter

Mest læste i dag

Cykelstjernen Demi Vollering fik sig lidt af et chok, da hun var ved at få sine vinderchancer i løbet Strade Bianche spoleret af en hest.

Den 26-årige Demi Vollering fik sig lidt af et chok, da hun pludselig blev mødt af en hest, der løb ind på ruten blot 16 kilometer før målstregen i de maleriske omgivelser i Sienna.

Til trods for det store chok, formåede SD Worx-stjernen at holde hovedet koldt, så hun kun sikre sig en sejr på Piazza del Campo. Det skriver The Sun.

Vollering var på jagt efter den førende rytter Kristen Faulkner, da de to cykelryttere pludselig fik selskab af en hest, der mente, at den skulle deltage i løbet.

Da den pludselig løb ind foran hende i høj fart, kunne man høre Vollering skrige, hvilket sandsynligvis var forårsaget af, at hun fik et chok.

Hesten, som må formodes at være blevet yderligere skræmt af køretøjer og helikoptere, løb mellem Vollering og kameramotorcyklen i næsten en kilometer.

Da den drejede ved et hjørne, faldt den dog. Heldigvis så den ikke ud til at være kommet til skade, ligesom den formåede at undgå en række af de andre cyklister.

Hændelsen så ud til at afspore Vollering, der tabte næsten 20 sekunder op til Faulkner.

På den sidste del af ruten, indledte Vollering og holdkammerat Lotte Kopecky et sidste angreb med 7,5 km tilbage. De kørte side om side, men Vollering nåede et stykke foran i sidste øjeblik.