Indbringende turnering: Så meget kan Holger Rune tjene

09/03/2023 09:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Hector Vivas/Getty Images

Mest læste i dag

Holger Rune deltager i turneringen Indian Wells i USA, hvor han kan tjene store summer penge, hvis han klarer sig godt.

Det kan være enormt indbringende at være tennisspiller, men det kræver, at man klarer sig godt ved de turneringer, man er tilmeldt.

Sådan forholder det sig også ved Indian Wells, hvor vinderen ikke blot kan tage titlen, men også hele 8,9 millioner kroner med sig i præmiepenge.

Turneringen er den 19-årige Holger Rune med i. Han er syvendeseedet, hvilket betyder, at han starter i turneringens anden runde.

Det er ikke blot en fordel, da han dermed slipper for at spille den indledende kamp. Det er også en økonomisk fordel, da det betyder, at han er garanteret at få 218.000 kroner i præmiepenge. Det skriver Ekstra Bladet.

Vinder han sin første kamp, går han videre til 3. runde, hvor han vil være sikret mere end 390.000 kr. Vinder han også denne kamp, er han sikret 685.000 kr.

Rune er spået til at nå kvartfinalen, hvilket giver ham en sum på 1,3 millioner kroner, mens en plads i semifinalen giver næsten 2,5 millioner kroner.

Ender han med at gå hele vejen til finalen, kan han tage 8,9 millioner med hjem. Hvis han derimod må nøjes med en andenplads, lyder præmiesummen på næsten 4,7 millioner kroner.