Kæmpe sportsstjerne vil købe Chelsea

03/03/2022 16:05

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic

Mest læste i dag

Sportsstjernen har meldt sig klar til at overtage Chelsea, efter det er kommet frem, at Roman Abramovich vil sælge klubben.

UFC-kæmperen Conor McGregor har meldt sig på banen til at købe Chelsea fra russiske Roman Abramovich.

Roman Abramovich har siden Ruslands invasion af Ukraine overvejet, hvad der er bedst for klubben. Siden invasionens start, er han blevet bandlyst fra Storbritannien, og dermed er han klar til at trække sig fra den britiske økonomi. 

Derfor har han formelt sat klubben til salg, hvor Conor McGregor nu melder sig interesseret. 

Ifølge Daily Star har den 33-årige UFC-kæmper lagt et billede op på de sociale medier af en WhatsApp-chat. Vedhæftet til billedet var en udveksling af tekster sendt om at købe Premier League-giganterne:

"Chelsea til salg for 3 milliarder pund. Lad os købe den," skrev Conor McGregor til en ukendt kontakt.

Men med en formue på 1,2 milliarder kroner er han dog langt fra Roman Abramovichs værdiansættelse af klubben på 27 milliarder kroner.

Skal Conor McGregor gøre sig forhåbninger om at blive fremtidig ejer af Chelsea, bliver han nødt til at alliere sig med investorer eller yderligere medejere.

McGregor er dog kendt for at have et stort netværk, hvorfor det ikke er utænkeligt, at UFC-stjerne kan sammensætte en investorgruppe, der i fællesskab kan overtage Chelsea fra Abramovich.