Kevin Magnussen rygtes retur til Formel 1

09/03/2022 12:41

|

Nicolai Busekist

Foto: Brian Cleary/Getty Images

Mest læste i dag

Danskeren kørte i Formel 1 i syv år, inden det sluttede. Men nu er han kædet sammen med et Formel 1-sæde igen.

Kevin Magnussen er en kandidat på Haas' liste til at afløse Nikita Mazepin.

Magnussen kørte for Haas i Formel 1 i fire sæsoner og scorede 96 point, men med kun ét de point i hans sidste sæson, valgte både Magnussen og Haas at stoppe samarbejdet.

Siden da har Magnussen vendt sin opmærksomhed mod holdet Chip Ganassi Racing. Det er ikke mere end en måned siden, at han udtalte, at der ikke var udsigter til et comeback i Formel 1: 

"Uanset hvad jeg gør, vil jeg ikke gå ind i noget, hvis jeg ved, at jeg ikke kan vinde, nogensinde igen. Jeg var i Formel 1 i syv år, og jeg nød det det meste af tiden. Men sportsmæssigt var det som atlet ikke givende nok at være i den position, jeg var i," sagde Kevin Magnussen ifølge PlanetF1. 

Men med Formel 1, der har introduceret helt nye biler i denne sæson, hvor det forventes, at der kommer mere konkurrence i feltet, vil det måske kunne overtale Kevin, da det er det han efterspørger.

Men selvom Magnussen alligevel skifter mening om Formel 1, har danskeren forskellige andre løb med sit nuværende, der kolliderer med Formel 1-kalenderen.