Klublegende træder tilbage efter uheldige tweets

06/04/2022 14:46

|

Nicolai Busekist

Foto: Robin Jones/Getty Images

Mest læste i dag

De uheldige tweets kommer i kølvandet på Ruslands massakre på en ukrainsk by. 

Southampton-legenden Matt Le Tissier har meddelt, at han stopper som klubambassadør efter en række uheldige tweets, han lavede om den igangværende russiske invasion af Ukraine.

Den tidligere Premier League-angribers beslutning om at trække sig, kommer efter et tweet der hævdede, at mediebranchen løj om flere emner, herunder masseødelæggelsesvåben og sandheden om Bucha.

Bucha er i den seneste uges tid været omdrejningspunktet for en række uhyggelig billeder, hvor døde civile flyder i byens gader, efter at russerne har været der. 

Ifølge GB News skriver den tidligere angriber, at han har valgt at trække sig ovenpå urolighederne: 

"Til alle fans af Southampton FC. Jeg har besluttet at træde tilbage fra​​ min rolle som ambassadør for Southampton FC. Mine synspunkter er mine egne og har altid været det, og det er vigtigt at tage dette skridt i dag for at undgå enhver forvirring. Dette påvirker ikke mit forhold til og kærlighed til min klub, og jeg vil altid forblive en fan og tilhænger af The Saints," skriver han på Twitter.

"Jeg kan dog se, at på grund af de seneste begivenheder er det vigtigt at adskille den politik, jeg tror på, fra mit forhold til den klub, jeg har støttet og spillet i det meste af mit liv. Jeg vil stadig se jer alle sammen på St Mary's Stadium og vil altid gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe klubben."