Logan Paul langer ud efter UFC-stjerne

03/04/2022 11:11

|

Nicolai Busekist

UFC
Foto: Cliff Hawkins/Getty Images

Mest læste i dag

Den amerikanske YouTuber indrømmer, at han ville blive slået i buret. Men i ringen ville det være en anden historie. 

Logan Paul har indrømmet, at UFC-stjernen Conor McGregor ville slå ham i UFC-buret, men i bokseringen ville det være en anden historie.

YouTuberen har tidligere kæmpet mod en superstjerne, da han kæmpede mod Floyd Mayweather i en showkamp tilbage i juni 2021.

Logan Paul kæmpede alle otte omgange mod den tidligere verdensmester, men der blev i sidste ende ikke fundet en vinder. 

Den irske fighter har også kæmpet mod Mayweather tilbage i 2017 i det, der blev kaldt 'The Money Fight'. Amerikaneren besejrede McGregor på en teknisk knockout i 10. omgang. 

Og ifølge Daily Star mener Logan Paul, at han også ville slå Conor McGregor i ringen: 

"Jeg tror ikke, McGregor vil kæmpe mod mig. Han ved, at han taber. Jeg kan bare ikke se, hvordan han skulle slå mig. Han havde virkelig problemer mod Floyd Mayweather. Conor ville slå mig i MMA, men jeg ville helt sikkert slå ham i boksning," sagde Logan Paul.

Logan Paul mener også, at kampene mod en af ​​de bedste boksere i nyere tid er en god målestok for at se, hvem der ville vinde mellem ham selv og McGregor. Men ifølge Logan Paul kommer en kamp ikke på tale.