Af: Marcus Dam
|
09/02/2025 12:57
Mest læste i dag
Med holdets store succes i de seneste sæsoner har konspirationsteorier floreret blandt fans, der spekulerer i, om Chiefs har fået fordelagtige kendelser.
Under mediedagen i Caesars Superdome blev Mahomes spurgt direkte ind til emnet, men han lod sig ikke rive med:
"Det er sjovt. Nej, alle dommere er gode. De gør deres bedste og forsøger at dømme kampene korrekt," svarede han roligt ifølge Daily Mail, da en reporter forsøgte at få ham til at kommentere på dommernes indflydelse.
Reporteren forsøgte derefter at fortsætte med spørgsmålet om, hvorvidt Mahomes nogensinde havde sendt julekort til en dommer.
Quarterbacken bevarede dog sin kølige tilgang og svarede med et smil: "Ikke så vidt jeg kan huske. Jeg må spørge nogle af mine holdkammerater."
Hans måde at håndtere situationen på blev rost af mange fans, der mente, at reporteren gik for langt.
Samtidig blev NFL’s kommissær Roger Goodell også spurgt til konspirationsteorierne tidligere på dagen, hvor han afviste dem som værende absurde og understregede, at ligaens dommere arbejder under strenge standarder.
Med Chiefs’ femte Super Bowl-deltagelse på seks år lader Mahomes ikke spekulationerne påvirke ham.
Fodbold
Tennis