Nikita Mazepin må fortsætte i Formel 1 på en betingelse

02/03/2022 19:10

|

Nicolai Busekist

Foto: Rudy Carezzevoli/Getty Images

Mest læste i dag

FIA har besluttet, at Nikita Mazepin må kører for Haas i denne sæson på en betingelse.

Nikita Mazepin får lov til at fortsætte med at køre for Haas i Formel 1 i 2022, efter at FIA har valgt at lade russiske og hviderussiske kørere konkurrere under et neutralt flag.

Det har ellers været på tale, at kører fra disse lande skulle udelukkes fra Formel 1, eftersom det ukrainske motorsportsforbund havde efterspurgt det. 

Formel 1 har altså valgt en helt anden vej end mange andre sportsgrene og deres hovedorganisationer, der har valgt direkte at forbyde atleter og deltagere af disse nationaliteter at deltage i deres turneringer, efter Ruslands invasion af Ukraine.

Ifølge The Independent har FIA valgt ikke direkte at fjerne russiske og hviderussiske kørere. De har i stedet valgt, at de vil være i stand til at fortsætte i sporten under det neutrale FIA-flag.

Det melder de selv ud i en meddelelse: 

"Ingen russiske eller hviderussiske kørere må deltage i internationale løb indtil andet bliver meldt ud. Russiske og hviderussiske kørere, må kun deltage i internationale løb under det neutrale FIA-flag," skriver FIA i en meddelelse. 

Det betyder, at rigmandssønnen Nikita Mazepin kan fortsætte med at køre for Haas, og dermed også kører i denne sæson.