Rory McIlroy taler ud efter fiasko ved Players Championship

13/03/2023 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Michael Reaves/Getty Images

Mest læste i dag

Det gik ikke, som Rory McIlroy havde håbet på ved dette års The Players Championship, hvor han missede cuttet. Efterfølgende har han forklaret, hvad han selv tror, der er årsagen.

Der var store forventninger til den nordirske golfstjerne Rory McIlroy forud for dette års The Players Championship. Det viste sig dog, at han ikke kunne leve op til disse forventninger.

Efter at have gået to runder i samlet fem slag over par, måtte han nemlig se i øjnene, at han haved misset cuttet til weekendens finalerunder.

I de seneste måneder har McIlroy været en af de stjerner, der har været mest vokal omkring golfsportens udvikling, og især omkring den kontroversielle golftour LIV Golf.

Efter fiaskoen ved The Players Championship har han dog gjort det klart, at han kommer til at tale mindre om det, da han mener, at det har påvirket hans spil, at han har haft så meget fokus på det.

I stedet ønsker han at holde fokus på at 'være golfspiller', så han kan forbedre sine resultater på banen.

"Jeg vil meget gerne tilbage til bare at være golfspiller igen," lød det fra den firdobbelte majorvinder ifølge AFP.

"Det har været nogle travle uger. Ret beset har der været travlt de seneste seks-otte måneder."