Så meget kostede Mick Schumachers uheld

Af: Nicolai Busekist

|

29/03/2022 14:06

Mest læste i dag

Mick Schumacher slap med mindre skader, men hans uheld har kostet Haas dyrt.

Haas-boss Günther Steiner har afsløret, at kun motor og batteripakken overlevede Mick Schumachers uheld i kvalifikationen til Saudi Arabiens Grand Prix, der forårsagede skader for op imod 7 millioner kroner 

Schumacher bragede ind i en væg med mere end 270 kilometer i timen, efter hans Haas-racer skred ud.

Den 23-årige tysker pådrog sig heldigvis kun små skader, men der blev besluttet kun at køre én bil i løbet, da Steiner ikke så nogen grund til at risikere endnu et uheld.

Günther Steiner er ifølge GPfans allerede nu bekymret for flere uheld, der vil koste flere penge i holdets budget:

"Omkostningerne er ret høje, fordi al affjedringen er væk. Jeg ved det ikke pengemæssigt endnu, men karrosseriet er også væk, så mellem en halv million til en million dollars vil jeg sige," sagde Günther Steiner.

Sådan et tal påvirker naturligvis i høj grad holdet, eftersom Haas ikke har samme kapital og budget, som de store teams i feltet.

Steiner har også forklaret, at yderligere uheld ligeledes vil have stor indflydelse på økonomien i teamet.