Sebastian Vettel taler ud efter karrierestop

Af: Nicolai Busekist

|

21/11/2022 09:15

Mest læste i dag

Sebastian Vettel har kørt sit sidste løb i Formel 1, og efter løbet udtalte han sig om, hvordan han har det med det.

Sebastian Vettel havde et travlt sidste løb, hvor den firedobbelte verdensmester endte med at lave flere overhalinger.

Han endte desuden også med at sikre sig et enkelt point i sit sidste Formel 1-løb, hvor han havde en tæt kamp med McLaren-kører Daniel Ricciardo frem til slutningen af løbet.

Det lykkedes ham ikke at udrette et mirakel og slutte på podiet, men alligevel blev han interviewet på banen efter løbet, hvor han kunne sige farvel.

"Jeg føler mig lidt tom for at være ærlig. Det har været en speciel weekend," sagde han til Jenson Button ifølge GPBlog.

"De sidste to år har været skuffende fra et sportsligt synspunkt, men meget vigtige for mig i mit liv. Det er et kæmpe privilegium at være i den position, vi er i, og med det følger ansvar."

"Jeg håber at kunne give videre til de andre kørere, at de skal fortsætte det gode arbejde. Vi har muligheden for at inspirere med det, vi siger. Tak for støtten, beskeder, breve og kærlighed generelt. Jeg vil savne det, men det har været en glæde gennem hele min karriere," tilføjede Vettel.