Stjernetræner tager afstand for VM

22/03/2022 19:53

|

Nicolai Busekist

Foto: ANP via Getty Images

Mest læste i dag

Træneren kritiserer FIFA for at afholde VM i fodbold i Qatar, hvor flere tusinde arbejdere er døde.

Hollands cheftræner, Louis van Gaal, har sagt, at det er latterligt, at VM i 2022 bliver spillet i Qatar, og siger at beslutningen om at afholde turneringen der, handler om penge og kommercielle interesse for FIFA.

På et pressemøde før hjemmekampene mod Danmark og Tyskland, blev Van Gaal spurgt om sin mening om det mellemøstlige land, der er vært for VM, som finder sted fra 21. november til 18. december

Ifølge The Guardian har Louis Van Gaal mildest talt ikke fan af afholdelsen af VM i Qatar: 

"Nu ved alle, at jeg finder det latterligt. Det er latterligt, at vi skal spille i et land, hvor FIFA mener, at det er for at udvikle fodbolden der. Det er noget vrøvl, men det er lige meget. Det handler om penge og kommercielle interesser. Det er FIFAs hovedmotiv." siger han.

"Hvorfor tror du, at jeg ikke er medlem af FIFA-kommissionen med min UEFA-ekspertise? Fordi jeg altid har holdt afstand til den slags organisationer." 

Den 70-årige sagde også, at han er en del af en kommission i det hollandske fodboldforbund, der mødes hver måned for at evaluere menneskerettighedssituationen i Qatar. 

Og ligesom mange andre lande, blandt andet Danmark, er det ikke med Hollands gode vilje, at de er med til VM I Qatar.